Undervisningsdesign i praksis er et fleksibelt kursuskoncept. Læs mere om fleksibiliteten i afsnittet 'Organisering' nedenfor og bemærk her de tre afsnit i kursiv, der starter med 'Vigtigt...'. 

I samarbejde med Steen Beck og Michael Paulsen fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet, har 18 lærere udviklet en række arbejdsformer, som på forholdsvis enkel vis kan udnyttes som variation i undervisningen. Projektet er funderet i et ønske om at udvikle lærerrollen og arbejdsformer i en tid, hvor elevdiversiteten øges, kompetencekravene bliver mere mangfoldige og nye former for motivationsorienteret undervisning er påkrævet.

Design-værksteder

Undervisningsdesign i praksis består først og fremmest af 8 design-værksteder. Disse lægger på forskellig vis op til didaktiske refleksioner i forhold til temaerne elevtyper, differentiering, læring og motivation. I det enkelte værksted kombineres diskussioner om læringsmål og læreprocesser med konkrete ideer til, hvordan man udformer et design i sit eget fag.

De 8 værksteder er:

1  Læring uden lektier

2  Dialogblomster

3  Bland to klasser

4  Roller på spil

5  Oplevelse og autenticitet

6  Kognitiv mesterlære

7  Elev til elev læring

8  Spil i undervisningen

 

Foredrag & spil

I tilknytning til værkstederne er det muligt at rekvirere 4 foredrag og 2 spil (som skal spilles af de deltagende lærere). Foredragene indkredser i et teoretisk-analytisk perspektiv problemstillinger, som behandles i værkstederne. Temaerne i foredragene er:

-  Klasserumskultur

-  Læreprocesser 

-  Dannelse

-  It og medier

I spillene udforskes de teoretiske begreber på en legende og kreativ facon. Til foredraget om klasserumskultur er knyttet kulturspillet ETNO – spillet, der forandrer alt. Til foredraget om dannelse er knyttet spillet PEDEIA - spillet der danner.    

Artikelsamling

I tilknytning til Undervisningsdesign i praksis er der udarbejdet en artikelsamling, hvor foredragstemaer, spil og værkstedstemaer præsenteres. Denne udgivelse kan fungere som forberedelse for de deltagende lærere.

Organisering

I alt udbydes 8 værksteder, 4 foredrag og 2 spil (+ 1 artikelsamling), som vil kunne kombineres på forskellige måder, alt efter skole- og lærerbehov.

Man kan som studieretning, faggruppe, skole eller flere skoler sammen bestille og nærmere indholdsbestemme et af kurserne på denne figur i Undervisningsdesign i praksis.

Uanset hvilken model man ønsker, skal man vælge, hvilke design-værksteder man vil rekvirere.

Hvis man ønsker ¼ dags kursus, kan man vælge alt fra 1 værksted til 8 værksteder. Vælger man kun ét værksted, betyder det, at alle deltager i det samme værksted. Vælger man fx Læring uden lektier, kommer alle lærere til at designe lektiefri undervisningsforløb. Vælger man to eller flere værksteder, kan nogle lærere deltage i ét værksted, mens andre lærere kan deltage i andre værksteder. 

Hvis man ønsker ½ dags kursus, indebærer det en udvidelse ifht. ¼ dagsmodellen med et fælles foredrag for alle og et dertilhørende spil. Man kan her vælge foredraget om klasserumskultur (+ spillet ETNO) eller foredraget om dannelse og arbejdsformer (+ spillet PEDEIA).

Hvis man ønsker et heldagskursus, indebærer det, at alle kan deltage i to værksteder, ét om formiddagen og ét om eftermiddagen. Man kan også vælge at blive i det samme værksted i begge perioder, og således fordybe sig i dette, men vælger man denne model, skal alle de deltagende lærere gøre det samme. Man kan altså godt vælge et heldagskursus, hvor der kun er ét værksted, fx Roller i spil. Man kan også vælge flere værksteder, sådan at hver lærer kan vælge ét værksted om formiddagen og et andet om eftermiddagen. Til heldagskurset følger 1 foredrag og 1 spil. Man skal vælge, om man vil rekvirere foredraget om klasserumskultur (+ spillet ETNO) eller foredraget om dannelse og arbejdsformer (+ spillet PEDEIA).

Hvis man ønsker et 2-dages kursus, arrangeres der værksteder i 4 blokke af 2,5 time. Man kan her vælge, at alle arbejder med det samme værksted, fx Dialogblomster, i alle 4 perioder, altså i alt 10 timer. Omvendt kan man også vælge at lade lærerne prøve at deltage i op til 4 værksteder og dermed få en hel vifte af forskelligartede inspirationer og konkrete ideer til ny undervisning. Til 2-dags kurset følger 2 foredrag og et spil. Man skal vælge, om man vil rekvirere foredraget om klasserumskultur (+ spillet ETNO) eller foredraget om dannelse og arbejdsformer (+ spillet PEDEIA). Desuden skal man vælge, om man vil rekvirere foredraget om læring eller foredraget om it-kultur.

Der er også andre muligheder for forløb, fx to dage med en mellemfase, hvor lærerne afprøver deres design. Sådanne ideer vil blive taget op i tilfælde af konkrete henvendelser.

Vigtigt: Det er ikke tanken, at man kan rekvirere de fire foredrag uden samtidig at rekvirere et eller flere værksteder. Foredragene er udviklet til at indgå i et samspil med værkstederne.

Når en skole rekvirerer et eller flere værsteder, så er de pædagogisk tilrettelagt, så der kan være op til ca. 25 lærere på et værksted. Hvis skolen fx har 50 lærere er det derfor hensigtsmæssigt, at man rekvirerer fx. to værksteder, som så afvikles i to runder, så halvdelen af lærerne starter med at deltage i det ene værksted og den anden halvdel i andet værksted for så efter en pause at bytte, så alle på skift deltager i de to værksteder.

Prismæssigt er dette koncept noget dyrere end et traditionelt skolebaseret kursus med en enkelt oplægsholder, da der oftest både medvirker flere værkstedlærere og en oplægsholder.

Udgangspunkt i behov og interesser

Ideen med konceptet Undervisningsdesign i praksis er at give plads til, at man på den enkelte skole tænker igennem, hvad der her er brug for og interesse for blandt lærerne, og at skolen herefter i fællesskab med kursuslederne finder frem til den bedste form og en bærende tematik.

Beskrivelser af værksteder, foredrag og spil

I det følgende gives en kort beskrivelse af de enkelte værksteder:

Værksted 1: Læring uden lektier

Værkstedet tager fat på problemer omkring lektielæsning i en dagligdag, hvor elevernes forberedelsesgrad ikke altid stemmer overens med lærerens forventninger. Værkstedet giver konkrete forslag til, hvordan man kan variere sin undervisning ved at tilrette den uden lektier. I fokus er en induktiv tilgang til stoffet. Vi tager udgangspunkt i forløb, som kursusdeltagerne er i gang med eller har planer om at gå i gang med og arbejder derefter i grupper med emnet hands-on. Formålet med værkstedet er, at deltagerne går derfra med en grydeklar induktiv sekvens eller et forløb, som er nogenlunde klar til brug i undervisningen. Kursusdeltagerne vil blive præsenteret for eksempler på lektiefri/induktiv undervisning i fagene dansk, engelsk, samfundsfag og historie samt i samspilsorienteret undervisning, ligesom fordele og ulemper ved undervisningsformen vil blive diskuteret. Værkstedet henvender sig til lærere som ønsker inspiration til at bryde med den ritualiserede lektielæsning  og er selvfølgelig stort set lektiefrit for kursusdeltagerne. Deltagerne skal blot medbringe et aktuelt forløb, som man kunne tænke sig at afprøve med lektiefri undervisning. 

Værkstedsledere: Eva Pors (Midtfyns Gymnasium) og Jan Nygaard Foged (Viborg Katedralskole).

 

Værksted 2: Dialogblomster

- en arbejdsform der træner aktiv lytning og filosofisk samtale

I en situation, hvor klasserumskulturen er præget af en tendens til individualisme, hvor hver elev passer sin egen lille butik med facebook og sms, har vi brug for en arbejdsform, der styrker nærværet og fokuserer på den fælles rettethed mod læring. Værkstedets formål er at introducere til en arbejdsform, der træner elevernes evne til at være til stede i klasserummet, både som aktive lyttere, konstruktive spørgere og filosoffer. I en vekselvirkning mellem det ”personlige skriverum”, ”dialogblomsten” og ”den varme stol” styrkes det engagerede klasserum, der kan rumme flere forskellige elevtyper. Arbejdsformen træner elevernes mundtlige formuleringsevne, og den særlige evne til at indgå i en fordybende faglig dialog understøttes. Derudover udfordres elevernes samarbejdsevne og interkulturelle kompetence i form af nye personlige og fælles perspektiver. I værkstedet præsenteres metoden grundigt i teori og praksis og med eksempler fra idræt, religion, fysik og studievejledning. Der afsættes tid til at forberede gode hovedspørgsmål til dialogblomster i egen undervisning. Udgangspunktet er, at arbejdsformen kan anvendes i alle fag, ligesom den kan anvendes til at udvikle en studieretnings klasserumskultur i et samarbejde mellem klassens lærere.

Værkstedsledere: Cathrine Illeborg Gad (Egå Gymnasium) og Katrine Haaning (Egå Gymnasium).

 

Værksted 3: Bland to klasser

”Bland to klasser” er en arbejdsform, hvor to klasser fra forskellige klassetrin mødes. Der dannes nye blandede klasser ud af de to oprindelige, og eleverne udsættes for den samme lærertilrettelagte undervisning. Det er værkstedets formål at introducere til en arbejdsform, der udfordrer de fastlåste elevroller i nye sammenhænge, og som kobler princippet om ”at lære at lære” til den faglige undervisning. Gennem arbejdsformen, som også kan kaldes kollaborativ læring, udvikler eleverne forhåbentlig en forståelse af fordelene ved at lære sammen med andre elever. De ældre elever kan få synliggjort deres faglige udvikling (eller mangel på samme). De yngre elever kan opleve, hvor de fagligt kan nå hen eller er nået hen.  Der kan desuden ske en gensidig afsmitning af gode læringsvaner. Den enkelte lektion er rituelt struktureret og falder i 3 faser: Lærerens ”appetitvækker”, gruppearbejde styret af ”de 5 spillekort”, der er metodiske redskaber, og til sidst ”det refleksive kvarter”, hvor den fælles samtale er styret af et hovedspørgsmål, der lægger op til metarefleksion over aspekter ved elevernes læring. I Værkstedet præsenteres og begrundes arbejdsformens metode bl.a. gennem eksempler fra dansk. Deltagerne afprøver ”det refleksive kvarter”, og der afsættes tid til, at fagkolleger kan udvikle konkrete forløb til deres klasser. Værkstedet er velegnet til faggrupper eller til en gruppe af lærere, hvor fag er repræsenteret med mindst 3 lærere. Det er vigtigt, at de pågældende faglærere har klasser på forskellige klassetrin, og at de har lyst til at samarbejde om et alternativt forløb mellem deres klasser.

Værkstedsledere: Cathrine Illeborg Gad (Egå Gymnasium) og Katrine Haaning (Egå Gymnasium).

 

Værksted 4: Roller på spil

Formålet med værkstedet ”Roller på spil” er at give rollespil en plads i lærernes værktøjskasse. I rollespillet agerer eleven ikke som ”sig selv”, men spiller en rolle som fx en særlig ”professionel” (videnskabsmand, formidler, kritisk journalist) el.lign. – hvilket forunderligt nok kan være en indgang til øget personlig fordybelse. Ved at arbejde med roller som indgang til det faglige arbejde kan eleverne træne argumentation, faglig fordybelse, skriftlighed, forskellige former for arbejdsdeling, indlevelse og samarbejde. På en mere legende og anderledes måde kan de herved udvikle en række af de kompetencer, som kræves i nutidens gymnasiale uddannelser. Samtidig kan rollespillet på motiverende måder imødekomme elevernes behov for individcentrering og performance. Endvidere rummer rollespil muligheden for at differentiere i forhold til forskellige elevtyper. Det giver mulighed for at sætte fokus på elevaktivering, progression, klasserumskultur og arbejdet med den mere fagspecifikke fordybelse. Socialt kan der være behov for at bryde uheldige normer og opbygge nye normer i klasse. I værkstedet arbejdes med rollespilsdesign. Med afsæt i overvejelser i forhold til klasserumskultur skal vi arbejde med, hvordan en vifte af rollespil kan indgå i læreprocesser i forskellige fag. Værkstedet er en oplagt mulighed for studieretningsteams og faggrupper. Deltagerne bør på forhånd have overvejet, i hvilke sammenhænge rollespil kan have deres interesse.

Værkstedsledere: Pernille Ehlers (Rødovre Gymnasium), Kirsten Vejlstrup (Roskilde HHX) og Helle Trier (Gribskov Gymnasium).

 

Værksted 5: Oplevelse og autenticitet

Det traditionelle klasserum er tit præget af svigtende aktivitet blandt eleverne og for lille interaktion mellem lærer og elever. Et besøg på et historisk sted eller et museum er en velkendt ”ud af huset” aktivitet, hvor eleverne kan få en anden vinkel på det, de har beskæftiget sig med.

I denne workshop kan du få en række værktøjer til at gøre eleverne aktive på en ny måde gennem inddragelse af forskellige former for lyd- og videooptagelser samt blogs i undervisningen.

Det kan være et sted for en historisk begivenhed, en forfatters hjemstavn, en virksomhed, en kirke, et slot eller et museum. I forbindelse med besøget skal eleverne udarbejde et produkt som podcast, (lyd- og videooptagelse med smartphone, iphone el.lign.). Eller de kan bruge blogs med det formål at forbinde det, der er arbejdet med i timerne, med det, som er oplevet på det pågældende sted.

Deltageren skal medbringe et undervisningsforløb, der er egnet til et sådant ”ud-af-huset”-arrangement. Som deltager vil man blive præsenteret for, hvordan moderne teknologi i form af podcast, vodcast, iphone, smartphone kan integreres i undervisningen, og hvordan anvendelsen af museologi kan opkvalificere udbyttet af et museumsbesøg eller lignende. Efter værkstedet vil dit forløb være opkvalificeret gennem integrering af moderne teknologi og museologi. Værkstedets målgruppe er lærere i dansk, historie/samtidshistorie, samfundsfag, billedkunst, oldtidskundskab, religion, kulturforståelse og afsætning.

Værkstedsledere: Albert Lange (Frederikssund Gymnasium) og Ole Aabroe-Hansen (Vestfyns Handelsgymnasium).

 

Værksted 6: Kognitiv mesterlære – træning af projektarbejdsformen

Mange elever er udfordret af de større individuelle opgaver mod slutningen af ungdomsuddannelsesforløbet og har svært ved at håndtere den arbejdsproces, der er knyttet til disse opgaver. Værkstedets formål er at give deltagerne konkrete redskaber til arbejdet med elevernes projektarbejdskompetencer. I værkstedet arbejdes med ideer og redskaber til især ideudviklingsfasen, problemformuleringsfasen og feedbackfaser. Målet er at eleverne via arbejde med disse værktøjer i projektarbejdet udvikler kompetencer, som sætter dem i stand til at håndtere en problemorienteret og individuel arbejdsform. Der bliver i løbet af værkstedet vekslet mellem korte oplæg (om bl.a. SOLO-taksonomi, Cooperative Learning og dialogblomster) og sekvenser, hvor redskaberne bliver brugt i et design af et projektforløb. Deltagerne må forvente en mindre forberedelse til værkstedet.

Værkstedsledere: Pia Byrholt (Erhvervsskolen Nordsjælland) og Anders Hovgesen (Nørresundby Gymnasium og HF).

Værksted 7: Elev til elev

Værkstedet ”Elev til elev” er en dialogisk arbejdsform, der bygger på teorien om mesterlære og har begreberne motivation og fagligt ejerskab som omdrejningspunkter. Elever fra to forskellige hold – på samme eller forskelligt klassetrin – underviser hinanden gruppevis i et givet fagligt stofområde. Elevformidlingen er baseret på elevernes egen udvikling af materiale og arbejdsformer, hvilket i sig selv fremmer følelsen af et fagligt ejerskab. Samtidig åbnes der op for forskellige elevtyper. Den formidlende elevgruppe arbejder på et metakognitivt plan ved udformningen af øvelser og formidling af stof samtidig med, at de i kraft af lærer- og formidlingsrollen får en dybere forståelse af det konkrete stof. Arbejdsformen lægger i høj grad op til lærersamarbejde inden for de enkelte fagrækker, men den kan også anvendes på tværs af fag, fx i forbindelse med større opgaver.

Formålet med værkstedet er at give et elevaktiverende alternativ til den daglige undervisning. Deltagerne designer i løbet af værkstedet konkrete elev-til-elev-forløb. Værkstedet henvender sig til hele gymnasiets fagrække.
Værkstedledere: Jette Glargaard (Rungsted Gymnasium) og Marie Juul Bjerre (Nørresundby Gymnasium og HF)

 

Værksted 8: Spil i undervisning

Dette værksted giver ideer til, hvordan man kan brug spil som en sjov og aktiverende arbejdsform. Små korte spil, der kan motivere eleverne og fastholde deres koncentration, præsenteres. Der er tale om forskellige typer af spil. Der er spil, hvor man repeterer. Der er spil, hvor eleverne øver sig på at reflektere. Spil, hvor man træner begreber. Og spil, hvor man løser små opgaver.

Værkstedet er tænkt som en hjælp til den enkelte lærer. Spillene er enkle, lavteknologiske og med faste strukturer (fx puslespil, brætspil og domino). Spiltyperne er bl.a. inspireret af CL og teorier om læringsstile. Formålet med værkstedet er at inspirere lærere til at lave deres egne små spil i deres respektive fag. Som deltager designer man i værkstedet et færdigt produkt/spil. Spilideen lægger op til variation i undervisningen med udgangspunkt i overvejelser om den tid, man har til rådighed, antal elever i klassen og disses faglige niveau. 

Værkstedsledere: Poul Kragh (Tec) Mirela Redzic (Vejen stx)  og Bashir A Nawa (Holbæk htx).

 

Foredrag 1: Mangfoldighed & fællesskab

Dette foredrag præsenterer et etnodidaktisk perspektiv på klasserumskultur i gymnasiet. Foredraget giver et teoretisk reflekteret indblik i elevernes verden: hvem de er, hvordan de forholder sig til skolelivet fagligt og socialt, hvordan klasser fungerer og ikke fungerer og hvorledes forskellige klasserumskulturer udvikler sig alt efter, hvordan lærere og elever forholder sig til hinanden. Temaer som lektiekultur, samarbejdskultur, klasserumsledelse og læringsredskaber (som noter, tavler og it) belyses etnodidaktisk – dvs. reflekteres i forhold til, hvilket elev-folk, der befolker klasserummet. Foredraget lægger op til spillet ETNO. Varighed: 60 min. Foredragsholdere: Steen Beck og Michael Paulsen, IFPR, Syddansk Universitet.  

Foredrag 2: Læring & undervisning i gymnasiet 

Foredraget diskuterer forskellige syn på læring i gymnasiet og har til hensigt dels at vise, hvilke grundopfattelser der er i spil, når vi diskuterer ”god undervisning”, dels at lægge op til en række af de læringstilgange, som danner baggrund for de 8 værksteder. I foredraget gives der først og fremmest et grundigt teoretisk overblik over forskellige teoretiske og praktisk orienterede grundopfattelser af læring og undervisning. Der inddrages begreber som material, formal og kategorial dannelse, reproduktiv og produktiv læring, førsteordenslæring og andenordenslæring, social og individuel læring. Ligeledes inddrages begreber som aktivitet, anvendelse, kompetencer, innovation, kreativitet og kritisk sans. Begreberne sættes i spil i forhold til de elever, som i disse år befolker de gymnasiale uddannelser. Det belyses endvidere, hvorledes gymnasielærere har forskellige meninger om, hvad der bør læres, og hvordan der bør læres – og der lægges op til diskussion af, hvordan man kan udnytte sådanne forskelligheder produktivt. Varighed: 60 min.
Foredragsholder: Michael Paulsen og Steen Beck, IFPR, Syddansk Universitet.

Foredrag 3: Arbejdsformer & dannelse til tiden

Foredrag om dannelse og arbejdsformer. I foredraget præsenteres med baggrund i Jan Tønnes Hansens kategorisering til en dannelsesmodel en forståelse af dannelsesprocesser, som er relativt tæt på lærerens undervisning. Dannelsesbegrebet kombineres med didaktiske valg, som knytter sig til, hvilke delkompetencer der skal arbejdes med i en klasse. Der skelnes således mellem på den ene side kvalificering og selvbestemmelse og på den anden side mellem udadrettethed og indadrettethed. I foredraget lægges der særlig vægt på forholdet mellem dannelsesmål og praksisformer, fx i kraft af arbejdsmåder og kommunikationsmåder. De fire dannelseskomponenter knyttes til overvejelser omkring den måde, man organiserer undervisning på – både fra politisk hold, på den enkelte skole og som enkeltlærer og team. Foredraget lægger op til spillet PEDEIA. Varighed: 60 min.
Foredragsholder: Steen Beck, IFPR, Syddansk Universitet.

Foredrag 4: It-kultur & rum til nye medier

Foredraget giver et overblik over måder, hvorpå it og digitale medier bliver brugt og dyrket af elever og lærere i de gymnasiale uddannelser. Forskellige holdninger til og brug af it diskuteres. Der gives bud på pædagogiske strategier i forhold til inddragelse af digitale medier i undervisningen. Varighed: 60 min. Foredragsholder: Michael Paulsen, IFPR, Syddansk Universitet.  

 Spil 1: ETNO – spillet, der forandrer alt

Gennem dette spil udfordres og trænes lærere i at designe undervisning i klasser, der befolkes af forskellige elevtyper. Spillet kan med fordel spilles af en hel skoles lærerkollegium. Spillet introducerer til en række kulturbegreber, der bringes på arbejde i spillet på konkret vis. Begreberne kan bruges efterfølgende til at kvalificere og orientere måder at forholde sig til klasserumskultur på. Det skal pointeres, at spillet ikke nødvendigvis er morsomt. Det er ikke et underholdsspil eller et konkurrencespil. Det er et spil, hvor man skal tænke sig om, være kreativ, samarbejde og håndtere vanskelige dilemmaer. Varighed: 90 min.
Spilleder: Michael Paulsen, IFPR, Syddansk Universitet. 

Spil 2: PEDEIA – spillet der danner  

PEDEIA er et brætspil, hvor man i grupper på 3 personer får mulighed for at undersøge, hvilke ”dannelseskomponenter”, man typisk vil sætte i spil i sin undervisning – og hvilke man finder det svært at få plads til. Ved at svare på forskellige spørgsmål får gruppen mulighed for at reflektere over de valg, man foretager, når man fx vælger forskellige arbejdsformer, og til slut i spillet kombineres de enkelte deltageres ”indsatser” gennem et design af et lille fælles forløb eller lign., hvor de forskellige læreres og fags styrkesider kommer i fokus. Heller ikke i dette spil er der præmier, men man kan til gengæld blive klogere på andre faglæreres overvejelser, bekymringer og visioner – hvilket må siges at være en afgørende forudsætning for at kunne indgå i et samarbejde med disse. Varighed: 90 min.
Spilleder: Steen Beck, IFPR, Syddansk Universitet. 

Kontakt: Hans Laugesen på laugesen@gl.org