Formål
Hensigten med kurset er at arbejde med samtalen som et redskab i en professionel lærerpraksis, hvor lærere støtter elever i udviklingen af bevidsthed om egne læreprocesser og dermed deres studiekompetence. Elevsamtaler ses således som et middel til at hjælpe eleverne til at klare sig bedst muligt i uddannelsen – herunder at modvirke, at de dropper ud.
Indhold
Kurset er bygget op om kerneelementer i denne samtale:
· Hvad taler man som faglærer med eleven om? Hvor er grænsen til studievejlederens domæne?
· Hvad karakteriserer elevgruppen på netop denne ungdomsuddannelse?
· Hvorfor sker frafald - og er det noget man kan tale sig ud af?
· Hvordan og om hvad taler man med eleven? Samtalen i et forløb med progression
· Hvordan skabes match mellem lærerens og de forskellige elevtypers tilgang til skole og vejledning?
· Erfaringsudveksling
Arbejdsform
Oplæg, øvelser og perspektiverende diskussioner. Det forudsættes, at deltagerne er villige til at indgå i mindre øvelser
Målgruppe
Undervisere på htx og hhx
Undervisere
Lektor Birgit Svane og lektor Helle Sehested, begge Frederiksborg Gymnasium og hf
Tid og sted
Kursus 1102-06: Tirsdag den 8. marts 2011, kl. 10-16, Hotel Storebælt, Nyborg
Kurset kan også afvikles skolebaseret, se s.
Pris 2.350 kr.
Tilmelding på www.gl.org, GL-E, senest fredag den 21. januar 2011