Formål
Præsentation og anvendelse af metoder, der gør eleverne kreative, innovative og handlekraftige i faglige forløb med relation til omverdenen
Deltagerne trænes i innovative faglige og pædagogiske metoder i praksi
Deltagerne arbejder mellem kursusgangene med at implementere metoderne i den daglige undervisning Deltagerne anspores til at åbne skolen udadtil, og bringe elevernes innovative tanker i kontakt med erhvervsliv, lokalmiljø og forskningsmiljø
Deltagerne etablerer netværk
Målgruppe
Lærere, projektledere mv. på alle gymnasiale ungdomsuddannelser. Kurset henvender sig først og fremmest til lærere der kun i mindre omfang eller slet ikke har erfaringer med innovation i undervisningen, men som har lyst til at forny undervisningen og lade sig inspirere af de erfaringer der indtil nu er gjort med innovativ undervisning.
Kurset udbydes for kursister fra forskellige institutioner men kan også rekvireres som institutionsbaseret kursus.
Undervisere
Irmelin Funch Jensen (Rungsted Gymnasium), Erik Terp (Kalundborg Gymnasium & Hf) og Kirsten Nevers (Næstved Gymnasium & Hf).
Tid og sted
Onsdag den 9. og torsdag 10. november 2011 afvikles som internat på Haraldskjær ved Vejle, samt tirsdag den 6. december 2011, hvor der er en opfølgende kursusdag på Odense Katedralskole.